De unge cykelryttere fra Aalborg Cykle-Ring kunne gå på sommerferie med et brag af en cykelfest i Aalborgs gader.
Selvom børne DM først køres i slut august var b&u afdelingen repræsenteret hele weekenden til DM ugen. Både til fredagens enkeltstart og søndagens linjeløb havde de unge drenge og piger den store fornøjelse at være med de store cykelstjerner på podiet. En fed oplevelse.
Om lørdagen var klubben medarrangør af Skoda børnetour på havnefronten. En super hyggelig formiddag med masser af glade børn med Aalborg Cykle-Rings ryttere i forreste linje. Vi håber, at nogle af de mange børn fra Skoda børnetour kunne tænke sig at prøve en træning efter sommerferien. Se mere på https://aacr.dk/page/boerne--unge
Vi ses til august!